Derfor skal dit barn have en gåbil
De fleste børn er enige om, at der ikke er noget sjovere end at race afsted i en smart gåbil eller gåmotorcykel. Børn elsker, når der er fart over feltet og det er der i dén grad med en sjov gåbil.
Udover at være et sjovt stykke legetøj er en gåbil også stimulerende og lærerig for barnet, som gennem sjov og lej tilegner sig nye egenskaber og færdigheder. Gåbiler kan være sjove for store børn såvel som små og kommer i et utal af former, farver og størrelser.
Hvis du har en favoritbil, som du selv drømmer om at køre i, kan du i mange tilfælde finde den som sej gåbil, så junior kan udleve fars drøm. Alternativt kan din lille guldklump selv for lov til at vælge den bil, som han/hende synes bedst om.
Nogle gåbiler har ryglæn og egner sig derfor godt til mindre børn, som kan sidde stabilt og sikkert. Ryglænet kan desuden benyttes som støtte, hvis barnet netop har lært at gå, men stadig kræver lidt hjælp for ikke at vælte omkuld.
En gåbil er sjov og stimulerer barnet
Det bedste legetøj til børn er det, som ikke bare er sjovt, men som også er lærerigt. Børn lærer og udvikler sig i høj grad gennem leg, hvorfor en gåbil er genial, når det motoriske skal trænes.
En gåbil er indbydende at se på, så det er de færreste børn, som kan holde deres små hænder fra rattet på deres lille racer. Når barnet leger med gåbilen, træner det blandt andet sin balance og motorik, hvilket er yderst sundt for barnets udvikling.
Sådan vælger du en sikker gåbil
Ligesom ved alt andet udstyr og legetøj til børn skal du være opmærksom på sikkerheden, så risikoen for uheld minimeres. Uanset hvor sikker en gåbil, du vælger, vil barnet kunne vælte, køre galt eller på anden måde komme en smule til skade.
Du kan dog sørge for at minimere risikoen ved at vælge en gåbil, som er sikker. Gåbilen skal være stabil og robust, så den ikke tipper eller vælter under brug. Derudover bør du tjekke, at hjulene og eventuelle smådele ikke er skrøbelige, så de går i stykker.
Slutteligt bør du være opmærksom på, om størrelsen på den nye gåbil passer til dit barn. Hvis den er for stor, kan barnet selvfølgelig vokse sig stor nok til at bruge den, men det er ærgerligt at præsentere barnet for et stykke legetøj, som det endnu ikke kan få glæde af. Ligeledes er det en skam, hvis gåbilen er for lille, så barnet ikke kan lege med den.